Henter
Baggrund

Fødevarer

Hvis din virksomhed alene formidler deling af fødevarer via fx en hjemmeside eller en app, så er den ikke en fødevarevirksomhed i fødevarelovgivningens forstand. Men der er en række regler, du skal være opmærksom på.

Hvis din virksomhed alene formidler deling af fødevarer via fx en hjemmeside eller en app, så er den ikke en fødevarevirksomhed i fødevarelovgivningens forstand. Men der er en række regler, du skal være opmærksom på.

En deleøkonomisk virksomhed, der alene stiller en digital platform til rådighed for udbydere og modtagere af fødevarer, er som udgangspunkt ikke en fødevarevirksomhed i fødevarelovgivningens forstand.

Virksomheden skal derfor ikke være registreret hos Fødevarestyrelsen.

Hvis du selv står for en del af informationen om fødevarerne på app’en eller platformen og aktivt tager del i markedsføringen, så kan din virksomhed eventuelt være en fødevarevirksomhed, som skal registreres. Her skal du være opmærksom på, at der kan gælde visse regler om bl.a. mærkning.

Uanset om din platform er en fødevarevirksomhed eller ej, skal du være opmærksom på reglerne om anprisning af fødevarer. Fx hvis du fortæller om fødevarens ernærings- eller sundhedsmæssige egenskaber, må du kun bruge de anprisninger, der er godkendt. Du skal også kunne dokumentere det, du oplyser. Du må ikke fortælle, at fødevaren kan forebygge, helbrede eller lindre sygdom.

Læs, hvad du skal gøre, når du starter en fødevarevirksomhed

Læs Fødevarestyrelsens autorisationsvejledning

 

Området vedrører Fødevarestyrelsens ressort

Stil et spørgsmål

Har du spørgsmål om etablering og drift af en deleøkonomisk virksomhed, kan du skrive til os her. Så sørger vi for, at du får et samlet svar fra de relevante myndigheder.