Henter
Baggrund

Hvis uheldet er ude

Når to brugere indgår en aftale via en deleøkonomisk hjemmeside eller app, er aftalen som udgangspunkt alene mellem dem. Hvis uheldet er ude, og noget går galt, er det normalt de to, der har indgået aftalen, der selv skal løse konflikterne.

Når to brugere indgår en aftale via en deleøkonomisk hjemmeside eller app, er aftalen som udgangspunkt alene mellem dem. Hvis uheldet er ude, og noget går galt, er det normalt de to, der har indgået aftalen, der selv skal løse konflikterne.

Inden for deleøkonomien indgås aftaler oftest direkte mellem to brugere af en hjemmeside eller en app. Fx udlejer en bruger sin bolig til en anden bruger. Den virksomhed, der driver hjemmesiden eller appen er som udgangspunkt ikke part i aftalen. Hvis der opstår problemer i forbindelse med aftalen, skal brugerne derfor som udgangspunkt også løse dem selv.

Begge brugere er typisk privatpersoner og ikke erhvervsdrivende. Det betyder, at de særlige forbrugerbeskyttelsesregler som udgangspunkt ikke gælder. I nogle situationer kan aftalen dog være en forbrugeraftale. Hvis aftalen er en forbrugeraftale, kan det have konsekvenser for omfanget af rettigheder og forpligtelser.

Hvilke forsikringer gælder

Når det kommer til forsikring, er der i dag ikke et udbredt marked for særskilte forsikringer til deleøkonomi. En skade skal derfor oftest dækkes inden for brugernes egne forsikringer, fx indboforsikring og bil-kaskoforsikring.

Hvordan eksisterende forsikringer af biler, indbo, ansvar og ulykke dækker, når man er aktiv i deleøkonomien, afhænger blandet andet af den konkrete forsikringspolice. Specifikke regler for fx udlejning af bil og bolig kan også være afgørende for, om skaden er dækket.

Læs om forsikring på forbrug.dk

Kan aftageren af min ydelse klage over mig?

Forbrugere kan klage over erhvervsdrivende til et forbrugerklage eller –ankenævn, som fx Forbrugerklagenævnet, hvis betingelserne for klage er opfyldt.

Når begge brugere er privatpersoner, kan de ikke klage over hinanden til et klagenævn. De skal selv løse uenigheden. Hvis du som privatperson fx har udbudt din bolig via Airbnb, kan aftageren således ikke klage over dig til et forbrugerklagenævn. Hvis uenigheden ikke kan løses, kan sagen indbringes for domstolene af en jer.

Hvis du som udbyder anses for at være en erhvervsdrivende, kan aftageren derimod klage over dig til et forbrugerklage- eller ankenævn, hvis betingelserne for klage er opfyldt.

Du kan blive anset som erhvervsdrivende, selvom du ikke har en virksomhed. Det beror på en konkret vurdering, hvor der bl.a. lægges vægt på omfanget og varigheden af dine deleøkonomiske aktiviteter.

Ved siden af muligheden for at anlægge sag og evt. indbringe en klage, har deleøkonomiens egne mekanismer, som fx brugerrating, potentiale til at yde værdifuld oplysning for både udbydere og brugere af de deleøkonomiske tjenester.

Hvis aftageren af min ydelse ødelægger noget

Hvis den privatperson, der fx lejer din bolig, beskadiger dit indbo, er det som udgangspunkt vedkommende selv eller evt. hans eller hendes egen indbo- og ansvarsforsikring, der skal dække skaden. En eventuel uenighed, om hvem der skal betale for beskadigelsen, skal løses direkte mellem jer, der som privatpersoner har indgået en aftale med hinanden. Den deleøkonomiske virksomhed er som udgangspunkt ikke involveret og kan ikke gøres ansvarlig.

Nogle virksomheder har dog særskilte forsikringsordninger, der kan bruges i sådanne situationer, fx Airbnb og Gomore.

Hvis jeg er utilfreds med en ydelse, jeg har modtaget

Inden for deleøkonomien indgås aftaler oftest mellem to private brugere af en hjemmeside eller en app. Som udgangspunkt er den virksomhed, der driver hjemmesiden eller appen ikke en del af aftalen. Hvis du som aftager af en deleøkonomisk ydelse er utilfreds med ydelsen, skal du derfor som udgangspunkt henvende dig til den bruger, der har udbudt ydelsen. Hvis du fx er utilfreds med den bolig, du har lejet, skal du henvende dig til den bruger, der har udlejet boligen til dig.

Hvis I ikke selv kan løse en eventuel uenighed, kan sagen indbringes for domstolene.

Idet begge brugere typisk vil være privatpersoner, kan du som udgangspunkt ikke indbringe en sag for et forbrugerklage eller –ankenævn, som fx Forbrugerklagenævnet. I nogle tilfælde kan udbyderen dog anses for at være en erhvervsdrivende, og i så fald vil du ofte kunne indbringe en klage.

Udbyderen kan blive anset som erhvervsdrivende, selvom udbyderen ikke er en virksomhed. Det beror på en konkret vurdering, hvor der bl.a. lægges vægt på omfanget og varigheden af udbyderens deleøkonomiske aktiviteter.

Ved siden af muligheden for at anlægge sag og evt. indbringe en klage, har deleøkonomiens egne mekanismer, som fx. brugerrating, potentiale til at yde værdifuld oplysning for både udbydere og brugere af de deleøkonomiske tjenester.

Hvis jeg har ødelagt noget, jeg har lejet

Beskadiger du en genstand, som du har lejet igennem en deleøkonomisk hjemmeside eller app, skal du og udbyderen selv løse sagen. Den deleøkonomiske virksomhed kan som udgangspunkt ikke holdes ansvarlig. Det kan være, at din egen indbo- og ansvarsforsikring kan dække skaden.

Nogle deleøkonomiske platforme har dog særskilte forsikringsordninger, der kan bruges i den slags situationer, fx Airbnb og Gomore.

Kan jeg holde den deleøkonomiske virksomhed ansvarlig, hvis jeg er utilfreds?

Det kendetegner deleøkonomiske aftaler, at to privatpersoner indgår en aftale direkte med hinanden efter at have fået kontakt via en deleøkonomisk hjemmeside eller app. Som udgangspunkt er den deleøkonomiske virksomhed ikke part i aftalen, og har derfor heller ingen pligter, hvis en ydelse ikke lever op til forventningerne.

Hvis den deleøkonomiske virksomhed har spillet en særlig aktiv rolle, og brugerne har god grund til at tro, at de indgår aftalen med den deleøkonomiske virksomhed og ikke med en anden bruger, kan den deleøkonomiske virksomhed efter omstændighederne blive forpligtet som om, virksomheden selv har solgt ydelsen.

Herudover har deleøkonomiens egne mekanismer, som fx platformrating, potentiale til at yde værdifuld oplysning for både udbydere og brugere af de deleøkonomiske tjenester.

Området vedrører Justitsministeriets ressort